Produktionsafgifter
Opkrævning af afgifter
Planteafgiftsfonden opkræver med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1634 af 20. december 2024 om produktionsafgift på arealer med planter en afgift på arealer med produktion af planter.
Ifølge §1 i bekendtgørelsen skal der for arealer med planteproduktion betales en afgift på 15 kr. pr. ha. om året. Afgiften beregnes på baggrund af de tilskudsberettigede arealer under grundbetalingsordningen for det pågældende kalenderår, hvor der dyrkes en eller flere af de i bilag 1 oplistede afgrøder.
Ifølge §1 stk. 2 er bedrifter med under 10 ha med de i bilag 1 oplistede afgrøder undtaget.
Afgiften opkræves første gang i januar 2025 på baggrund af data om tilskudsberettigede arealer under grundbetalingsordningen i i 2024. Fonden modtager data fra Landbrugsstyrelsen
Nej, det er ikke en fejl, at der fremgår to linjer med produktionsafgift på din faktura. Det fremgår af afgiftsbekendtgørelsens §8, at afgiften opkræves første gang i enten 2024 eller 2025, hvor der opkræves dobbelt afgift på baggrund af planteproducentens tilskudsberettigede arealer efter grundbetalingsordningen i 2024. Da fonden blev oprettet pr. 1. juli 2023 blev det besluttet, at fonden skulle bevillige tilskud og igangsætte projekter til gennemførelse i 2024 før fonden havde opkrævet produktionsafgift for første gang. Efterfølgende har fonden truffet beslutning om tilskud til projekter til gennemførelse i 2025. Af fakturaen fremgår der derfor to opkrævninger til at finansiere projekter i både 2024 og 2025.
Fonden modtog data om tilskudsberettigede arealer efter grundbetalingsordningen i 2024 fra Landbrugsstyrelsen 20. december 2024 og gennemfører på den baggrund opkrævningen i januar 2025.
Fremadrettet vil der kun være én årlig opkrævning af produktionsafgift for planteproduktion.
Det fremgår af bekendtgørelsens §8 (Bekendtgørelse om produktionsafgift på arealer med planter), at der – første gang, der opkræves afgift - opkræves dobbelt afgift på baggrund af data fra Landbrugsstyrelsen fra din ansøgning om grundbetaling i 2024. Det har således ikke betydning, hvilken aktivitet du har haft i hverken 2023 eller 2025. Der opkræves udelukkende på basis af oplysninger fra din ansøgning om grundbetaling i 2024.
Det fremgår af bekendtgørelsens §8 (Bekendtgørelse om produktionsafgift på arealer med planter), at der – første gang, der opkræves afgift - opkræves dobbelt afgift på baggrund af data fra Landbrugsstyrelsen fra din ansøgning om grundbetaling i 2024. Det har således ikke betydning, hvilken aktivitet du har haft i hverken 2023 eller 2025. Der opkræves udelukkende på basis af oplysninger fra din ansøgning om grundbetaling i 2024.
I bekendtgørelsen gives der hjemmel til at opkræve dobbelt afgift på baggrund af planteproducentens tilskudsberettigede arealer efter grundbetalingsordningen i 2024.
Bekendtgørelsen om produktionsafgift på arealer med planter, der trådte i kraft pr. 1. januar 2025 er en opdatering af bekendtgørelse om produktionsafgift på arealer med planter, der trådte i kraft den 26. juni 2023 ifm. fondens oprettelse pr. 1. juli 2023.
Både den gældende og den historiske bekendtgørelse kan findes her
Planteafgiftsfonden svarer på spørgsmål pr. mail, så vi kan give hurtigt og korrekt svar på de spørgsmål, der måtte være ang. de udsendte fakturaer. Fonden samler også svar på de mest almindelige spørgsmål på fondens hjemmeside, så alle har adgang til samme information.
Det fremgår af bekendtgørelsens §8 (Bekendtgørelse om produktionsafgift på arealer med planter), at der – første gang, der opkræves afgift - opkræves dobbelt afgift på baggrund af data fra Landbrugsstyrelsen fra din ansøgning om grundbetaling i 2024. Det har således ikke betydning, hvis du senere i 2024 har solgt din gård. Der opkræves på basis af oplysninger fra din ansøgning om grundbetaling i 2024.
Der er ikke mulighed for at splitte regningen op. Hele beløbet skal betales inden den forfaldsdato, der står på faktura.
Planteafgiftsfonden har modtaget datagrundlag til opkrævning af produktionsafgift fra Landbrugsstyrelsen jf. bekendtgørelsens §2.
Planteafgiftsfonden udsender faktura til den mailadresse, som du eller din konsulent har oplyst i din ansøgning om grundbetaling til Landbrugsstyrelsen i foråret 2024.
Ansøgninger om grundbetaling, hvor der ikke er oplyst en mailadresse, får faktura pr. brev til den adresse, der er oplyst i grundbetalingsansøgningen
Planteafgiftsfonden opkræver fremover produktionsafgift på arealer med planter en gang om året. Vi forventer at udsende næste gang i januar 2026. Næste opkrævning sker ud fra data fra din ansøgning om grundbetaling i 2025.
Planteafgiftsfonden blev oprettet d. 1. juli 2023 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri efter opfordring fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Planteafgiftsfondens overordnede formål er ifølge fondens strategi at bidrage til en bæredygtig udvikling af planteproduktionen og understøtte den grønne omstilling af landbruget.
Planteafgiftsfonden er ligesom de øvrige produktions- og promilleafgiftsfonde i landbruget oprettet med hjemmel i landbrugsstøtteloven. Dette betyder, at fondene betragtes som offentlige forvaltningsorganer, og midlerne er ligeledes at betragte som statsmidler underlagt EU-regler for statsstøtte. Fonden er under tilsyn af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Du kan læse mere om fonden her: Om fonden
Fonden har allerede truffet beslutning om bevillinger for 2024 og 2025 på møder i hhv. efteråret 2023 og 2024. Fonden offentliggør på sin hjemmeside information om fondens bevillinger. Du kan læse mere om fondens hidtidige bevillinger på hjemmesiden under fanen ”Det har fonden støttet”. Der er også links til alle forskningsprojekter, der er støttet af fonden, da projekterne er forpligtede til at gøre information om og resultater fra projekterne tilgængelige for offentligheden. Læs mere her: Det har fonden støttet
Der skal betales en årlig afgift på 15 kr. pr. ha. Afgiften opkræves på baggrund af data fra Landbrugsstyrelsen om de arealer der er berettiget til grundbetaling.
Alle landmænd, der modtager grundbetaling for 2024 i Danmark, og som har arealer med planteproduktion opkræves produktionsafgift for planteproduktion i januar 2025. Bedrifter med under 10 ha er undtaget.
Det er fondens overordnede formål at bidrage til en bæredygtig udvikling af planteproduktionen og understøtte den grønne omstilling af landbruget. Fonden er en af flere offentlige tilskudsordninger, som har til formål at udvikle planteproduktionen i Danmark. Fonden giver bl.a. tilskud til forskning og udviklingsprojekter og formidling af ny viden indenfor planteproduktion. De opkrævede produktionsafgifter bidrager dermed til ny viden, som kan anvendes på de enkelte bedrifter.
Fonden har med hjemmel i bekendtgørelsen mulighed for at strafpålægge afgiftspligtige som undlader at betale. Beløb der ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøtteloven § 20, stk. 1, en årlig rente fra forfaldsdagen i overensstemmelse med rentelovens § 5. Hertil vil afgifter der ikke betales blive overdraget med tillæg af renter til Gældsstyrelsen. Medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i landbrugsstøtteloven, straffes den der undlader at indbetaler afgifter, i henhold til § 1, med bøde. Der kan ydermere pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Er du afgiftspligtig, jf. kapitel 1. §1 i bekendtgørelse om produktionsafgift på arealer med planter, men ikke har modtaget en opkrævning, så har du pligt til at henvende dig til Planteafgiftsfonden@planteafgiftsfonden.dk
Bekendtgørelse om produktionsafgift for kartofler opkræver afgifter til kartoffelafgiftsfonden, der finansierer særskilte projekter målrettet udviklingen af kartoffelproduktion. Denne produktionsafgifts opkræver afgifter ud fra mængden af kartofler produceret i Danmark og ikke ud hektar. Afgiften udgør 20 øre pr. 100 kg, og fonden opkræver årligt for omkring 4-5 mio. kr. Planteafgiftsfonden og kartoffelafgiftsfonden er derfor to separate fonde med forskellige bestyrelser og formål. Du kan læse mere om kartoffelafgiftsfonden og afgifterne her: https://www.kartoffelafgiftsfonden.dk/om-produktionsafgifter/
Al produktion der beskæftiger sig med avlen af græs-, kløver- og grønsagsfrø (spor 1) i Danmark er omfattet af bekendtgørelsen om produktionsafgift på frø. Bekendtgørelse om produktionsafgift for frø opkræver afgifter til frøafgiftsfonden, der finansierer særskilte projekter målrettet udviklingen indenfor frøproduktion. Frøafgiftsfonden opkræver årligt afgifter for 9. mio. kr. Planteafgiftsfonden og frøafgiftsfonden er derfor to separate fonde med forskellige bestyrelser og formål.
Du kan læse mere om frøafgiftsfonden og afgifterne her: https://www.froeafgiftsfonden.dk/om-produktionsafgifter/
For sukkerroer, der avles i Danmark og sælges til fremstilling af hvidt sukker eller til anden industriel forarbejdning, skal der betales en produktionsafgift jf. bekendtgørelse om produktionsafgift på sukkerroer. Afgiften udgør 60 øre pr. ton rene sukkerroer, og fonden opkræver årligt afgifter for omtrent 1,5-2 mio. kr.. Sukkerroeafgiftsfondens midler finansierer særskilte projekter målrettet udviklingen og dyrkningen af sukkerroer i Danmark. Planteafgiftsfonden og sukkerroeafgiftsfonden er derfor to separate fonde med forskellige bestyrelser og formål.
Du kan læse mere om sukkerroeafgiftsfonden og afgifterne her: https://www.sukkerroeafgiftsfonden.dk/om-produktionsafgifter/
Nej, Planteafgiftsfonden og Plantefonden er ikke det samme. Planteafgiftsfonden der har til formål at bidrage til en grøn omstilling af planteproduktionen, finansieres af direkte afgiftsopkrævninger fra landmænd og administreres af Landbrug & Fødevarer.
Plantefonden – også kaldet Fonden for plantebaserede fødevarer - har til formål at udvikle plantefødevaresektoren mere specifikt, finansieres af finanslovsmidler og administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Du kan læse mere om plantefonden her: Forside - Plantefonden
Fondens bestyrelse består af i alt 12 medlemmer, som er udpeget af fødevareministeren på baggrund af indstillinger fra Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Frie Forskningsfond. Du kan se en liste over bestyrelsens medlemmer her: Om fonden
Du kan læse mere på fondens hjemmeside Planteafgiftsfonden.dk
Du er velkommen til at sende dit spørgsmål til planteafgiftsfonden@planteafgiftsfonden.dk
Det er fondssekretariatet i Landbrug & Fødevarer, der står for administration af fonden.
I henhold til produktions- og promilleafgiftsfondenes vedtægter er det bestyrelsen, der træffer beslutning om varetagelsen af fondens administration. På den baggrund har fonden indgået aftale med Landbrug & Fødevarer om, at Landbrug & Fødevarer forestår fondens daglige, administrative ledelse og følger de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Dette omfatter de praktiske aspekter af fondens drift samt sikringen af en korrekt forvaltning af fonden i henhold til gældende lovgivning. Administrationen tager ikke del i den faglige vurdering af projekterne, men varetager fx opgaver ift. afgiftsopkrævning.
Fondssekretariatet er en særlig forvaltningsmyndighed i Landbrug & Fødevarer. Fondssekretariatet er derfor også underlagt offentligheds- og forvaltningsloven m.m.